logo
Klik for billeder

Alsace

3F-Post's ferielejlighed i Thann, Alsace, er beliggende centralt i byen, med egen parkeringsplads umiddelbart foran indgangen til lejligheden. Lejligheden er i to etager og indrettet med to soveværelser, entre og bad med toilet i stueplan, hvorfra trappe fører op til 1.sal med amerikansk køkken, toilet, og stue hvorfra der er adgang til tagterrasse.

Fra lejligheden er der udsigt til bjergkæden Vogeserne for vis fod Thann er beliggende.

I lejligheden findes alle moderne bekvemmeligheder, såsom el-komfur med ovn, opvaskemaskine, vaskemaskine, radio med CD-afspiller og TV.

Lejligheden er indrettet med 6 sovepladser, heraf 4 i køjesenge og 2 i dobbeltseng. Lejligheden er beliggende i mezzaninplan, med trappe til 1. salen, hvorfor den ikke er egnet for gangbesværede.

Afstand fra Danmark er ca. 1300 km. med bil. Thann er stationsby, så transport med tog er en mulighed. Ved transport med fly, er det letteste at flyve til Basel med Crossair (to daglige afgange) og derfra med bil til Thann (ca. 50 km.)

I selve Thann er der gode indkøbsmuligheder og umiddelbart udenfor Thann ligger flere meget store supermarkeder med at fantastisk vareudbud.

Lejligheden i Thann er således et godt udgangspunkt for at stifte bekendtskab med denne spændende del af Frankrig og dens mange spændende kulinariske fristelser.

:: Alsace-info ::