logo
amsterdam

Amsterdam

Tjenestemændenes Forsikringsforening 3FPost kan igen byde på nye rejsemål og er stolt over at kunne tilbyde en flot og nyrenoveret lejlighed midt i Amsterdam. Lejligheden ligger i et renoveret pakhus hvis oprindelse går helt tilbage til 1625. Tillige er det gadens smukkeste ejendom. Gaden er stille og rolig, men om dagen er der et dejligt farverigt liv i form af et kæmpe blomstermarked ud til kanalen.

Lejlighedens adresse: Singel 518, 3.th (fra trappen men lige ud for elevatordøren), Amsterdam.

Lejligheden er på ca. 90 M2.

Fakta:

Sovepladser i alt 4
2 soverum med 2 bokssenge i hver
Brus/karbad
Køleskab og Fryser
Gaskomfur med Elovn
Opvaskemaskine
Vaskemaskine m. tørretumbler
Microovn
TV Radio m/CD’er
Barnestol Weekendseng
Paraplyklapvogn

Lejligheden består af en stor flot stue, med udsigt ned til blomstertorvet. Stuen er stilfuldt møbleret med lædersofa, lænestole samt spisebord, desuden er der fladskærms tv og radio med cd.

Køkken som delvis hænger sammen med stuen, med opvaskemaskine, køleskab, mikroovn samt gaskomfur med ovn.

Ferielejligheden er indrettet med 2 store soveværelser med 2 boxsenge (sat sammen) i alt 4 sovepladser.

Toilet med håndvask og et stort badeværelse med to håndvaske, badekar og bruseniche.

Et rum med en komponeret vaskemaskine og tørretumbler, hvor husets øvrige rengøringsartikler forefindes.

Desuden et lille kontor med bordplade og kontorstol samt husets fryser.

Et lille depotrum som indeholder ekstra lager af diverse inventar.


Transport:
Der er gode transport forbindelser, hvis man ankommer med fly til Amsterdam. Hvis man ønsker at bruge Metroen går man direkte fra kuffertudleveringerne ned til Metrostationen, der er skilte som viser vej, gå til perron 1 -2 og tag den afgang som kører direkte til centrum som også er endestationen, en lille tur på ca. 15 min og billet priser til 30.00 kr. pr person. Fra den lille station til lejligheden er der afgange med sporvogne, en frisk gå tur eller med taxi som varer en 5 – 7 min til en pris på 20 euro.

Transport i Amsterdam
Den bedste og mest oplevelsesrige måde at komme rundt i Amsterdam på er på cykel eller via kanalerne med kanalbus eller kanalcykel.

Parkering:
Hvis man vælger at køre til Amsterdam skal man være opmærksom på, at det er rigtig dyrt at parkere i selve centrum. Ikke langt fra lejligheden findes der parkeringshuse, der forlanges en pris på 4 euro i timen.

Der findes parkeringsområde uden for centrum, en såkaldte "Park and Ride" parkeringsplads. Her parkerer man til en pris langt under, hvad det koster i centrum, får udleveret 2 returbilletter til centrum og tager blot tog, bus eller sporvogn ind til byen. Søg mere info på internettet. Her kan man parkere for 5,50 Euro i døgnet de første 4 døgn derefter ryger prisen op på 20 euro i døgnet.

Indkøb:
Der er et stort supermarked ikke langt fra lejligheden som har åbnet alle dage, om søndagen dog kun fra 12. Der er et stort antal af stormagasiner, specialforretninger og brogede markeder i Amsterdam. Blandt de typiske hollandske souvenirs er blomsterløg, træsko efter mål, Genever (hollandsk gin), Edam eller Gauda ost, Leerdam krystal, Makkum keramik og porcelæn, desuden designertøj og sjove gadgets.

Spis og vær glad:
Amsterdam tilbyder et kæmpe udvalg af restauranter og spisesteder. Der er mere end 1000 at vælge imellem og de fleste ligger i centrum af byen. Der er også mange cafeer i Amsterdam.

Barer, clubbing og natteliv:
Området omkring Rembrandtsplein og Leidseplain er de mest pulserende områder med et stort udvalg af teatre, jazzcaféer, diskoteker og barer.

Værd at opleve i Amsterdam:
Amsterdam er en kulturel by, store museer som fx Van Gogh og Rijksmuseum. Det berømte Anne Frank museum eller Heineken bryggeriet. Det kan også varmt anbefales at tage på bådture på nogle af de mange kanaler i Amsterdam.


Vis stort kort