Lejligheden i Berlin tilhører Forsikringsforeningen for Tjenestemænd, hvorfor det er nødvendigt, at have en forsikring i denne forening, for at få mulighed for at leje lejligheden til ferieformål.
Lejligheden på cirka 70 m2, er beliggende på første sal midtfor, og der er elevator fra et lille repos ganske få trin op ad trappeopgangen. Lejligheden kan derfor anvendes også af personer der måske er mindre godt gående.
I lejligheden er der sovemulighed for i alt 4 personer. I soveværelse er soveplads til 2 personer i dobbeltseng. I stuen findes en sovesofa med to sovepladser.
Lejligheden er indrettet med entre, hvorfra der er adgang til stort soveværelse og nyistandsat toilet med bruseniche.
Fra entréen er der ligeledes adgang til stuen, hvor der er separat sofaarrangement og tre lænestole og spiseplads til i alt 6 personer. I stuen er der TV, koblet til det lokale fællesantenneanlæg. Fra stuen er der adgang til terrasse, med fin udsigt over en stor gård med grønne arealer og der findes legeredskaber.
Ligeledes er der fra stuen adgang til et nyt moderne køkken. Der findes komfur med EL-ovn og cirkulationsemhætte og nyt køleskab med en mindre fryser. Herudover er lejligheden indrettet med fornødenheder som 3F-Post's øvrige huse.
Lejligheden opvarmes med centralvarme.
Lejligheden er meget centralt beliggende i Berlin-bydelen Schöneberg og der er meget kort afstand til Kurfüstendamm og Berlin centrum. Der er gode indkøbsmuligheder i nærheden af lejligheden.
Lejligheden er meget eftertragtet og er på det nærmeste udlejet året rundt.
Adressen er: Eisenacher Strasse 13, D-10777 Berlin, Schöneberg.