logo
Klik for billeder

Blåvand

3F-Post's feriebolig i Blåvands Huk, er beliggende for enden af Fyrvej, meget tæt ved stranden og Blåvand fyr.

Huset er et stenhus af ældre dato i to etager. I stueplan findes vindfang med mulighed for opbevaring af sko og overtøj, moderniseret køkken, el-komfur med ovn, køleskab med fryser og opvaskemaskine.

Ligeledes i stueplan findes opholdsstue med TV og spiseplads, ligesom bad og toilet er placeret i stueplan.

Fakta om huset:
Sovepladser i alt 6
Heraf 2 i køjeseng
3 soverum
Elkomfur m. ovn
Opvaskemaskine
Køleskab m. frys
TV, radio og CD
Grill
1 barnestol
Weekendseng

På første sal findes forældresoveværelse med dobbeltseng, et rum med to almindelige senge og et rum med køjeseng, altså i alt 6 sovepladser. På første sal forefindes ligeledes et mindre gæstetoilet. Der er god skabsplads.

Huset er meget smukt beliggende bag klitterne og dermed i læ for den stærke vestenvind. Stranden ved Blåvand er velbesøgt det meste af året, hvorfor der må påregnes noget trafikstøj fra til/frakørselsvej til stranden..

Afstand til strand er ca. 400 m. Der findes gode indkøbsmuligheder i Blåvand.