Ved siden af de 3 eksisterende sommerhuse på Kramnitze ved Rødby har SiD Post Feriefonden i 2002 opført et nyt lækkert sommerhus på 87 m2.
Der er 2 soveværelser med hver sin dobbeltseng og et soveværelse med en vinkelseng. Desuden er der en alkove på 180 x 210 cm i forbindelse med stue / alrum. Der er adgang til værelserne fra gang, hvor der ligeledes er indgang til husets rummelige badeværelse.
Sovepladser i alt 8
Heraf 2 i alkove
3 soverum
Keramisk komfur m. ovn
Køleskab med frys
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
TV, radio med CD
Brændeovn
Grill
Barnestol
Weekendseng
Køkken med opvaskemaskine og keramikkomfur på stegeø ligger i vinkel med alrum og stue og det samlede rum udgør et dejligt, stort og venligt samlingssted, med pejs i stuens ene hjørne og alkoven i det andet.
Der er høj rejsning i stuens loft, der går helt til kip, og stuen har stort lysindfald og pragtfuld udsigt gennem panoramavinduerne på vægfladen ud til den 9 m2 overdækkede terrasse. 2 vægvinduer i stuens sider fra gulv til loft ophæver den skarpe grænse mellem inde og ude, og skaber lysbalance i rummet. Et rum der således kommer i harmoni med naturen udenfor.
Huset ligger på yderste grund med kun 100 meter til et af Lollands diger, med en god bred badestrand lige på den anden side af diget.
Indkøbsmuligheder ca. 1 km. fra huset eller i Rødby.