Hasle Bornholm

Ferieforeningen råder over tre ferieboliger på Bornholm, alle placeret på vestsiden af øen i et dejligt ugenert feriehusområde ved Hasle.

Husene er beliggende på adressen Klympen 22, 24 og 26. Området, hvori husene er placeret, er at betegne som et plantageområde med træer rundt om alle husene.

Husene er alle indrettet til seks personer. I soveværelset er der to separate bokssenge og i et stort værelse findes to køjesenge med plads til i alt fire personer.

I køkkenet, som er i åben forbindelse med stuen, findes komfur med ovn.

I stuen er der en spiseplads til seks personer og udgang til en ugeneret terrasse. Husene er indrettet med badeværelse med toilet og brus.

Alle tre huse er placeret ca. 300 m. fra badestranden. Husene er velegnede for familier med børn og ligeledes velegnede for gangbesværede.

Der er TV og Internet i alle husene.

Der er gode muligheder for cykel- og vandreture i det smukke område og røgeriet i Hasle ligger kun en god travetur væk gennem plantagen – langs med stranden.

Det er tilladt at tage hund eller kat med i ferieboligen, men skån møbler med et medbragt tæppe og gør ekstra grundigt rent. Det forventes selvfølgelig også, at hundens/kattens efterladenskaber fjernes.