Ferieforeningens tre ens huse (dem som vi kalder “Renoveret”) er beliggende på adressen Ristingevej 129 E, 129 G og 129 H.
Fælles for alle tre huse er en skøn beliggenhed i et dejligt ugenert sommerhusområde. Husene er meget velegnede til familier med børn, da de er placeret i god afstand fra trafikeret vej og afstanden til badestranden er 500 m.
Toilet og bad er i hvert deres rum.
Det er tilladt at tage hund eller kat med i ferieboligen, men skån møbler med et medbragt tæppe og gør ekstra grundigt rent.