Denne dejlige feriebolig, som TJM Forsikring ejer, er beliggende på Gl. Kirkesti 1, 9900 Skagen.
Ferieboligen er en tidligere fiskerbolig i to plan og er beliggende centralt i byen.
Ferieboligen er indrettet til fem personer. I stueplan findes entré, badeværelse med brus, toilet og vaskemaskine samt køkken med keramisk kogeplade og indbygget ovn, opvaskemaskine og stue med spiseplads med barnestol, TV og DAB radio.
På første sal findes soveværelse med dobbeltseng og et værelse med en soveplads i alkove og to køjesengepladser, i alt fem sengepladser.
Der er en parkeringsplads ved huset, men der er gode parkeringsmuligheder (hvis der selvfølgelig er plads) på en P-plads på den anden side af vejen.
Der er gode indkøbsmuligheder i Skagen Centrum, der ligger bekvemt tæt på. Afstand til badestranden er ca. 1 km. og til havnen ca. 200 m.
Kystmuseet Skagen er et frilands- og udstillingsmuseum med bygninger fra forskellige perioder i Skagens historie samt specialsamlinger om fiskeri, redningsvæsen og søfart og ligger 2 minutters gang fra vores feriebolig. Se eventuelt mere her.
Hvis du har brug for inspiration til dit ophold i Skagen, kan du hente hjælp her.