Interesseforeningen (TJM forsikring) har købt en ny lejlighed i Sarajevo, Bosnien. Den er beliggende på Ulica Jelića 2, 2 sal til højre, 71000 Sarajevo og er på 119 m2.
Lejligheden ligger i en beboelsesejendom og der er ingen elevator.
Lejligheden er indrettet til seks personer (fordelt i tre værelser) men med mulighed for yderligere to sovepladser i form af gæstesenge.
Lejligheden blev i januar 2020 totalrenoveret og indrettet af arkitekt Amra Jeleč Hadžiosmanović.
Lejligheden har tre dejlige soveværelser. To af soveværelserne har dobbeltsenge og et værelse har to enkeltsenge. Der ud over, er der to weekendsenge. Altså i alt otte sovepladser.
Der er et brusebadeværelse med toilet og vaskesøjle samt et separat toilet.
Det nye køkken er spiseplads til fire personer og har opvaskemaskine, køleskab med fryser, el-kogeplade samt ovn.
Der er en dejlig stor stue, hvor der også er spisebord.
Lejligheden ligger i centrum af byen og der er masser af gode spisesteder, små gågader og rigtig mange museer/seværdigheder.
Sarajevo var værtsby for vinter-OL i 1984. Skistadion ligger ca. 30 km. fra lejligheden.
Det er dyrt at tale i mobiltelefon så vi anbefaler, at du slår mobildata fra, når du er ude i byen.
Møntfoden i Bosnien er “Konvertible Mark”.
Det koster ca. kr. 120,00 at køre i taxa fra lufthavnen i Sarajevo til lejligheden.
Vi har lige fået billeder af lejligheden, men har endnu ikke nået at få lagt dem alle på. Dette er derfor kun lige en lille “smagsprøve”.