Feriehuse Lodtrækning

Der er lige vilkår for pensionister og aktive.

Ansøgninger

Alle ansøgninger indtastes i Feriehusprogrammet.
I programmets database, er alle ansøgningsberettigede lagt ind.
Den enkelte kan kun indtastes 1 gang, så man kan ikke forøge sin chance ved at indsende flere ansøgningsskemaer.

Lodtrækningen

Lodtrækning sker blandt alle 3 fonde samtidig. Dog under forudsætning for, at du er berettiget til at søge hos TJM Forsikringsforening.

Ønsket uge vil blive forsøgt opfyldt ud fra din prioritetsrækkefølge. Altså uge før bolig.

Du kan kun vinde i TJM Forsikringsforening, hvis du er forsikringstager.

Hvis du er forsikringstager, skal du huske at bekræfte dette (ved afkrydsning på ansøgningsskemaet). Forsikringstageren er den person som betaler for forsikringen – dette er der kun 1 person som gør, selvom der er flere omfattet af forsikringen.

Brug af point

Ved hvert årsskifte bliver alle tildelt 1 point. Man kan maksimalt optjene 10 point.

Hvis man booker en bolig i højsæsonen (uge 25 – 32 + 42), nedskrives der med 3 point – uanset om man vinder i lodtrækningen eller booker efterfølgende.

Det koster ikke point, at booke uden for højsæsonen.

Man kan ikke gå i minuspoint og kan godt være heldig at vinde, selvom man har 0 point.

Systemet vil altid forsøge at tilgodese dem med højst pointantal.

Skiftedag

Skiftedag i Danmark er søndag og i udlandet er det lørdag.

14 dages ophold

14 dages ophold skal starte i en ulige uge og markeres i kolonnen ”14 dage” ud for stedet.

Minibookning

Minibookning (3 døgn) kan tidligst bookes 1 måned før opholdet.

Minibookning kan dog ikke bookes i højsæsonen (uge 25 – 32 + 42).

Minibookning i Danmark er torsdag – søndag eller søndag – onsdag.

I udlandet er det onsdag – lørdag eller lørdag – tirsdag.

Ansøgningsskema og ledige uger

Ansøgningsskemaet kan printes ud fra hjemmesiden www.3fpost.dk – skemaet ligger i øverste ”bjælke”. På hjemmesiden meddeler vi også hvilke uger, der er ledige efter lodtrækningsrunden samt priser og faciliteter for hver enkelt bolig.

Hvis du ikke er heldig at vinde i lodtrækningen, kan du se på ledige uger på vores hjemmeside eller ringe til os – måske kan vi finde noget andet til dig.

Ledige uger bliver som regel opdateret hver dag.

Frister, betaling og afbud

Fristerne for indsendelse af ansøgningsskemaet samt betalingsfristen fremgår på ansøgningen.

Hvis du vinder i lodtrækningen, vil du modtage en bekræftelse samt en opkrævning – se nærmere på ansøgningen. Der sendes kun brev til dem, der vinder.

Der kan meldes afbud uden betaling frem til betalingsfristen. Senere afbud koster principielt op til halv pris.

Du kan afmelde et ferieophold ved at returnere vinderbrevet påskrevet ”afbestilling” eller ved at ringe til os.

Pris for bookning af en feriebolig

Der er indført sæsonpriser og derfor koster en feriebolig ikke det samme i alle uger.

Højsæsonen (uge 25 – 32 + 42) koster kr. 500,- mere end de andre uger.

8. februar 2018

 

Print Friendly, PDF & Email