REFERAT bestyrelsesmøde 3F post 06.-07.11.2025

Møde:
3F Post bestyrelse
Deltagere:
Dzevad Ramic, Jesper Holm, Jess Hansen, Heidi V. Olsen, Torben Struck, Helle Bernstein, Henning M. Nielsen, Kim Z. Olesen, og Kim Thomsen
Dato:
06-07.11.2025
Sted:
Rørvig Centret
Fraværende:
Referat af:
Kim Thomsen

Dagsorden:

  1. Årsmødet
  2. Status OK 25
  3. Meddelelser
  4. Aktuelle sager
  5. Interesseforeningen, afdeling 4 – feriehuse
  6. Eventuelt

Dzevad bød velkommen.

Ad 1. Evaluering af årsmødet 3F Post Årsmødet blev afviklet på en meget tilfredsstillende måde med en konstruktiv og levende debat. Der var samtidig et vist vemod til stede, da flere kolleger stopper ved årsskiftet, og mange deltagere blev berørte under markeringen af dem, der ikke længere vil være en del af fællesskabet. Det var særligt værdifuldt at få drøftet omlægningen til en ren pakkevirksomhed, hvor der var bred forståelse og opbakning til de udfordringer og muligheder, omstillingen indebærer. En stor tak blev rettet til vores samarbejdspartnere for deres støtte og bidrag til arrangementet. I evalueringen blev der drøftet flere mulige forbedringer for næste år. Der blev blandt andet foreslået, at den ansvarlige for “Årets tillidsvalgte” fremover også holder talen for de kolleger, der skal hædres. Det blev ligeledes bemærket, at vi bliver væsentligt færre deltagere næste år, og at løsningen med, at runnerne beholder mikrofonen, fortsat fungerer godt. Bestyrelsen orienterede desuden om, at man arbejder på at finde en løsning for afholdelse af det kommende Årsmøde, så det afspejler Hovedbestyrelsens beslutning i 3F om, at alle arrangementer som udgangspunkt skal prioriteres, afholdt i 3F’s egne lokaler. Der er dog fortsat uklarhed om, hvorvidt kapaciteten er tilstrækkelig til et årsmøde af vores størrelse. På den baggrund arbejder bestyrelsen på en model, hvor årsmødet i 2026 planlægges, afholdt i Langsøhus i Silkeborg, som et alternativ der både matcher behov og kapacitet. Derudover blev det besluttet, at årsmødet fremover afholdes fredag og lørdag, da afholdelse midt på ugen giver udfordringer i forhold til kursusaktiviteter og kalenderplanlægning i organisationen.
Der var debat om, hvorvidt medlemskontingentet skal hæves, punkt på bestyrelsesmødet i januar 2026

Ad 2. Der blev orienteret om, at forhandlingerne mellem 3F Post og PostNord Danmark i øjeblikket ikke bevæger sig i en positiv retning. Virksomheden har udtrykt ønske om både en større andel timelønnede, deltids stillinger og mere outsourcing, mens 3F fortsat prioriterer jobsikkerhed og tryghed for kollegerne. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt er betydelig afstand mellem parterne, og det er vanskeligt at se en løsning inden for den nærmeste fremtid. Konsekvenserne af eventuelle ændringer eller afvikling er endnu ikke fuldt afklarede, hvilket medvirker til, at processen trækker ud. Det forventes derfor, at nogle af drøftelserne bliver udskudt til et senere tidspunkt. Indtil da fastholder 3F fokus på at støtte de kolleger, der er berørt – både i forhold til dem, der stopper, samt muligheder for omskoling og for at finde nye interne eller eksterne jobmuligheder. Vi afventer fortsat en tilbagemelding fra PostNord Danmark om det videre forløb og næste skridt i processen.

Ad 3. Meddelelser: Regionsmøder, branchekurser og årsmøde på plads i 2026 Der er planlagt jobmesser 7 steder i landet, med udgangen af november Ad 3.1. Status på regionsmøder, Afholdte og kommende møder Der blev orienteret om, at regionsmøder generelt er blevet afviklet på en rigtig tilfredsstillende måde. Deltagelsen har været god, og der har været en konstruktiv og engageret debat på møderne, hvilket har bidraget til et solidt fagligt udbytte for både deltagere og 3F Post. De gennemførte møder har vist, at formatet fungerer godt, og der er enighed om at fastholde det samme koncept for afviklingen af regionsmøderne i 2026. I det kommende år vil der blive lagt særligt fokus på de faglige klubber og deres rolle på regionsmøderne. Målet er både at styrke klubbernes synlighed og at sikre, at de bliver en mere aktiv del af de faglige drøftelser regionalt. Der er et ønske om, at klubberne får bedre mulighed for at præsentere deres arbejde og bidrage med lokale erfaringer og udfordringer. Der blev samtidig fremlagt en række input og tilbagemeldinger fra regionerne. Overordnet set er meldingerne positive, men der blev også peget på enkelte områder, hvor man kan arbejde med justeringer frem mod næste år. Flere regioner fremhævede, at den åbne dialog form fungerer godt, mens der også blev udtrykt ønske om endnu mere tid til erfaringsudveksling og faglige oplæg. Disse tilbagemeldinger vil blive inddraget i planlægningen af møderne i 2026.

Ad. 4. Udgår

Ad. 5. Se særskilt referat.

Ad. 6. Næste møde afholdes d. 29-30 januar 2026 på Rørvig Centret

Måske skulle du også læse...