REFERAT bestyrelsesmøde 3F post 29.-30.01.2026
Møde:
3F Post bestyrelse
Deltagere:
Dzevad Ramic, Jesper Holm, Jess Hansen, Heidi V. Olsen, Torben Struck, Helle Bernstein, Henning M. Nielsen, Kim Z. Olesen, og Kim Thomsen
Dato:
29-30.01.2026
Sted:
Rørvig Centret
Fraværende:
Referat af:
Kim Thomsen
Dagsorden:
- Meddelelser
- Fremtiden i pakkeforretningen
- Aktuelle sager
- Interesseforeningen, afdeling 4 – feriehuse
- Eventuelt
Dzevad bød velkommen.
Ad 1. Meddelelser
Postbladet går digitalt Bestyrelse blev orienteret om mødet af ansvarlige i Postbladet som fremover udgives digitalt, samt Feriekontor. Ansvarlige i Postbladet er; Dzevad, Kim A. Thomsen journalist og Claus Hertz som layouter. Der er udfordringer med finansieringen, da LBK’s kontingent skal dække både udgivelsen af Postbladet samt administration. Kim A. Thomsen er tovholder i forhold til at få koordineret opgaven, herunder at fastsætte deadlines for udgivelse af de fire numre pr. år. Feriekontoret undersøger muligheden for at udsende lodtrækning/bladet via maillisten fra bookhus. Dzevad undersøger om der er andre muligheder for udsendelse via 3F’s system. Det er vigtigt under alle omstændigheder, at medlemmernes data er korrekte i CRM. Emnetr rejses på de kommende regionsmøder, branchekurser og via hjemmeside/Facebook. Kontingent til landsbranchklubben Det blev drøftet, at kontingentet til Landsbrancheklubben ikke står mål med det nuværende udgiftsniveau. Bestyrelsen besluttede at hæve kontingentet med 4 kr. pr. medlem. Dzevad udarbejder udkast til kommunikation til afdelinger og tillidsrepræsentanter.
Tilpasning af konsolideringsaftale/OK25 Forhandlingerne om udestående fra OK25 genoptages sidst i februar måned. Forhandlingsudvalget vurderer at det bliver en svær proces. Dzevad gav aktuel status til bestyrelsen. Ad1.1 FTR-møde 17. marts Der afholdes møde for FTR den 17. marts. Emnerne vil blandt andet være tilpasninger i forhold til OK25 og de kommende forhandlinger. Kontaktpersonerne skriver til FTR og indhenter ønsker til dagsordenen.
Ad 2. Fremtidens pakkeforretning
Afskedigelsesprocessen i forhold til afvikling af brevforretningen blev drøftet. I brevproduktionen har ca. 900 medlemmer ud af 1.200 3F-medlemmer til modtaget deres opsigelse. Ca. 409 SV er afskediget ud af ca. 600. Endelige tal foreligger endnu ikke. Status på afsked, ca. 900 medarbejdere opsagt. 149 har fået job i pakker, 134 har kontraopsagt. Der er yderligere afskediget 65 administrative medarbejdere, efterfulgt af afskedigelser på centrene. Der er desuden sket afskedigelse af SV i forbindelse med sidste del af Novo (Pharma). Det er endnu ikke besluttet om der kommer yderligere afskedigelser, herunder i Transport. Der er afholdt en række mæglingsmøder for opsagte tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Formålet med møderne er at afklare, om afskedigelserne er sagligt begrundet, dvs. at der er tvingende årsager til afsked af de pågældende. Samlet set blev processen vurderet som forholdsvis velgennemført under de givne omstændigheder. Der har været velbesøgte medlemsmøder i Randers og Fredericia, et nød-møde i Slagelse samt planlagt møde i 3F København den 18. februar.
Ad 3. Aktuelle sager
Regnskab for landsbrancheklubben udsendes til bestyrelsen til elektronisk underskrift. Regnskabet, som skal udsendes i juni måned, behandles på det næstkommende bestyrelsesmøde. D96 arbejdsgruppen er færdig med at revidere D96 vejledningen. Der er udarbejdet en revideret udgave af vejledningen, denne udsendes til tillidsrepræsentanterne. Alle referater fra LBK, År 2000 Postfonden samt IF Afd. 4 skal afleveres til Dorthe Holst. Kim sørger for dette.
Ad 4. Se særskilt referat.
Ad 5. Næste møde afholdes d. 16-17 marts på Rørvig Centret
