3F Post Årsmøde 2024
Vi har netop afholdt vores årsmøde, som i år også blev præget af Post Danmarks 400-års jubilæum. Den 24. december 1624 stiftede Christian den 4. posten, og vi markerede denne milepæl med stolthed. I den anledning en særlig tak til Magnus Restofte fra Enigma for et spændende indblik i museets arbejde og postvæsenets historie.
Mødet bød på gode debatter og diskussioner om den skriftlige og mundtlige beretning, herunder specielt den nuværende situation, hvor blandt andet postloven og de efterfølgende konsekvenser fyldte meget.
Vi drøftede den usikre fremtid for brevforretningen, outsourcing, og mange andre relevante emner.
Vores øverste chef, Kim Pedersen, suppleret af hr. chef Hans Erik Lindholm, holdt et oplæg om PostNord Danmark og delte PostNords fremtidige planer. Der blev sendt stærke, positive signaler fra Kim Pedersen om fremtiden
En vigtig del af årsmødet var vedtagelsen af to udtalelser fra de 130 tillidsrepræsentanter. Disse udtalelser vil blive sendt til beslutningstagere i Transportministeriet og Finansministeriet samt til bestyrelsen og koncernledelsen i PostNord, herunder Kim Pedersen, og derefter lagt op på denne side også.
Tak også til vores samarbejdspartnere fra Sampension (Martin), Industriens Pension (Torben) og TJM Forsikring (Jens) for jeres støtte og værdifulde indsigt. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde.