Opfordring fra Feriekontoret

Bookinger foretaget under Covid-19 pandemien i udlandet

Som situationen er med Covid-19 lige nu, giver bookinger i udlandet os alle nogle udfordringer.

Feriekontoret følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger, så vi kan orientere dig som bruger så godt som muligt, men det er selvfølgelig altid dit eget ansvar, hvad du gør.

Hvis du har en årsrejseforsikring med afbestilling og betaler for ferieboligen i en periode hvor Udenrigsministeriets anmærkning af rejsemålet er grønt (vær agtpågivende) eller gult (vær agtpågivende og hold dig orienteret), er du dækket af årsrejseforsikringen med afbestilling, hvis rejsemålet efter indbetalingen skulle blive (orange/rødt) og du derfor ikke kan rejse.

Hvis du derimod betaler når rejsemålet er orange/rødt, vil du ikke være dækket!

Det betyder altså, at du skal se bort fra den betalingsfrist som står i din bekræftelse og først betale, når rejsemålet bliver grønt eller gult.

Forsikringen tager dog først stilling til dækning 24 timer inden afrejsen og derfor skal Feriekontoret også først orienteres om et afbud, når forsikringen er kontaktet.

Feriekontoret udbetaler altid halvdelen af det indbetalte beløb ved afbestilling efter betalingsfristen. Dette fremgår af bekræftelsen du fik ved bookingen. Når afbestillingen er Covid-19 relateret sker vores udbetaling først, når forsikringen eventuelt har udbetalt deres halvdel af det indbetalte beløb.

Rejse-/afbestillingsforsikring

Hvis du ikke allerede har en årsrejseforsikring med afbestilling, vil vi opfordre dig til at få en sådan tegnes således, at du ikke mister penge, hvis uheldet skulle være ude og ferieboligen må afbestilles f.eks. på grund af sygdom hos dig selv eller dine nærmeste.

Kontakt dit forsikringsselskab for at høre nærmere, da vilkårene kan være lidt forskellige fra selskab til selskab.

Hvis du ikke har en forsikring, anbefaler vi, at du kontakter TJM Forsikring på telefon 70 33 28 28 eller pr. mail tjm@tryg.dk.

Feriekontoret, 28. januar 2021


På grund af situationen med Covid-19, får Feriekontoret rigtig mange henvendelser.

Det drejer sig primært om afbud til ferieophold i Danmark og udlandet og langt ud på sæsonen.

Vi forstår godt den usikkerhed som mange føler, men vi vil gerne opfordre til, at I venter med at melde afbud til 3 døgn før opholdet. Dette skyldes, at forsikringsselskaberne ikke dækker afbud i udlandet som er sket tidligere end 3 døgn før afrejsen. Dette gælder, hvis afbuddet altså skyldes Covid-19. Situationen kan hurtigt ændres. Forhåbentligt kun til det bedre.

Vi vil også gerne opfordre til, at afbud sker pr. mail til feriekontoret-kbh@3f.dk hvor der skrives f.eks. ”Jeg ønsker at melde afbud til feriebolig ?? i uge ?? – mit reg. og kto.nr. er ?? Angiv gerne årsagen og oplys selvfølgelig navn og cpr.nr. (eller bookingnr.). Oplys også, om du har en afbestillingsforsikring eller ej.

Hvis dit afbud skyldes Udenrigsministeriets rejseforbud, skal din afbestillingsforsikring (som er en del af din rejseforsikring) dække halvdelen af det indbetalte beløb. Vi dækker den anden halvdel. Dit forsikringsselskab skal bruge dokumentation og til det kan du bruge den bekræftelse vi sendte til dig i forbindelse med din booking.

Vi vil ekspedere dit afbud hurtigst muligt og sørge for, at du får det beløb tilbage, som du er berettiget til. Forvent en længere ekspeditionstid end normalt.

Venligst, Feriekontoret

Møde for FTRer 17.-18. november

Mødet for fællestillidsrepræsentanter, som oprindelig skulle afholdes i marts, er nu fastsat til afholdelse den 17.-18. november 2020 på Rørvig Centret. Indkaldelse m.v. udsendes senere.

Med venlig hilsen

Dzevad Ramic, Formand 3F Post

Print Friendly, PDF & Email

Måske skulle du også læse...