Referat bestyrelsesmøde 12. oktober 2022

Møde:3F Post bestyrelseDeltagere:Dzevad Ramic, Lisbeth Møller, Jan Gregersen, Dorte Weis, Kim Thomsen, Jess Hansen, Gunvor Pedersen, Karina Sørensen,  Henning M. Nielsen og Torben Struck
Dato:12. oktober 2022
Sted:Comwell, Kolding  
 Fraværende:Jesper Holm, Daniel Olsen.
 Referat af:Jess Hansen
  Dagsorden:1. Aktuelle sager
2. Meddelelser
3.Eventuelt

Ad 1

Afsked begrundet i sygdom: Aktuelt er der mange uenighedssager til central behandling, herunder en del sygesager. Ifølge tillidsvalgte ses en trend, hvor det virker til at virksomheden har ’kortere lunte’ ift. sygdom.

Det er vigtigt at den lokale faglige indsats ved sygesamtaler osv., tager højde for om der er tiltag der kan nedbringe et for højt sygefravær. Det kan være konkrete ændringer på arbejdsstedet, på opgaver, nedbringelse af overarbejde, eller blot at sikre at medarbejderen får mulighed for at afvikle optjent overarbejde på en måde, så det virker restituerende.

Vi opfordrer, især ved arbejdsrelateret fravær, til at man sikrer at arbejdsmiljøgruppen involveres. 3F afdelingen og kommunen er andre aktører, som kan medvirke i at finde løsninger.

Dzevad følger op emnet på de kommende regionsmøder.

Afholdelse af pause: Bestyrelsen diskuterede det forhold at en stor del af medlemmerne i distribution, undlader at afholde pauser i løbet af arbejdsdagen. Pauser er en vigtig forudsætning for at kroppen kan restituere fra den hårde fysiske belastning, og såvel arbejdsgiver og de faglige repræsentanter bør opfordre medarbejderne til at holde de nødvendige pauser i arbejdet.

Bestyrelsen vil analysere hvilke tiltag der kan tages til gavn for et bedre arbejdsmiljø i distribution. Emnet rejses på de kommende regionsmøder.

Fagretslig behandling af advarsel: Et medlem har fået en skriftlig advarsel for at have overfuset en vagt. Der er ikke, hverken lokalt eller centralt, enighed om at sanktionen er rimelig. 3F Industrigruppen begærer herefter sagen behandlet på et mæglingssmøde, men DI mener ikke at advarsler kan behandles på et sådant møde. Sagen følges.

Bortvisningssag: Dzevad orienterede om en aktuel sag. Virksomheden opfatter det skete som snyd med tidsregistreringen, medarbejderen er ikke enig i dette.

Det er meget svært efterfølgende at påvise det faktisk hændte, og der kan kun opfordres til at man altid følger de anvisninger om arbejdsudførsel, som lederen giver. Og hvis det i en konkret situation ikke er muligt, så gør opmærksom på dette, for at mistanke om snyd ikke skal opstå.

Sagen er efter central behandling videreført til mæglingsmøde.

Koordinatorroller: Dzevad har afholdt møde med PostNord Danmark HR om brug af koordinatorer til lederopgaver. Med baggrund i en række konkrete eksempler, er der enighed om at tilbyde et antal koordinatorer at bliver overført til overenskomsten for Arbejdsledere og specialister m.fl. Det drejer sig om 29 personer fra PO og 6-7 i MLM.

Siger de pågældende ja, sker der efterfølgende indplacering i lederoverenskomstens intervalløns-system. Ønsker de ikke overflytning, går de tilbage som produktionsmedarbejdere, og anvendes ikke mere i koordinatorfunktionen.

Tilbageværende koordinatorer på SV ell. postarbejdervilkår, uden arbejdsledelse, har fortsat brug for uddannelse. Drøftes i uddannelsesudvalget. Obs på mulige konflikter, hvis tillidsrepræsentanter varetager koordinatorfunktioner.

Årsmødet: Den mundtlige beretning blev gennemgået og tilrettet. Der lægges vægt på betydningen af det forestående folketingsvalg ift. den kommende postaftale, samt den af ledelsen annoncerede spareplan, vores situation hvis ledelsen opsiger fx Vækstaftalen samt vigtigheden af organisering m.v.

Gæstetalere torsdag bliver Indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen samt formand for 3F Industrigruppen Mads Andersen. Fredag holder PNDK landechef Peter Kjær Jensen oplæg.

Underholdning optræder torsdag eftermiddag. Der er arrangeret hyldest til forbundsunderviser Inge Svendsen, som går på pension, og til en tillidsrepræsentant eller klub, som i årets løb har arbejdet særlig aktivt ift. organisering eller klubsammenhold.

Valg og valgprocedure blev gennemgået.

Ad 2

Dzevad orienterede om status i Interesseforeningen. De aktuelle samarbejdsproblemer gør, at der er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling 26. oktober. Hvis behov for det, indkaldes de delegerede forud for generalforsamlingen.

Dzevad gennemgik et oplæg om den fremtidige struktur i landsbrancheklubben, inkl. nøglepersoner i forhold til udvalg, uddannelsesaktiviteter m.v.

Det er oplyst at der er ansættelsesstop i brevterminal Taastrup, med baggrund i generelle besparelser samt den kommende automatisering af klargøringsopgaven.

Vores repræsentation i HSU-underudvalgene skal suppleres: I MLM erstatter Lamine Toure og Rasmus Kragh Jakobsen erstatter Morten Eskildsen og Johnny Knudsen. I PO erstatter Susanne Tuure og Kristina Tornøe Daniel Olsen og Mogens Steen Pedersen. I RFO er Dan Nielsen stoppet, repræsentation afklares snarest.

Det blev besluttet at etablere et internt udvalg, som har til opgave at understøtte det lokale klubarbejde og organisering. Udvalget får deltagelse af to tillidsrepræsentanter og repræsentanter fra LBK-bestyrelsen.

Daniel Olsen har fået nyt job internt i posten, og stopper derfor som tillidsrepræsentant for PO terminal Aarhus. Desuden fratræder han bestyrelsesposten i landsbrancheklubben.
Bestyrelsen sender en hilsen med tak for samarbejdet.

Ad 3
Gentlemen-aftalen med de norske postkolleger om gensidig brug af hinandens ferieboliger opsiges. Dialog er igangsat. Feriekontoret laver omtale i næste nummer af Postbladet.

Print Friendly, PDF & Email

Måske skulle du også læse...