Referat bestyrelsesmøde 15. august 2022

Deltagere:Dzevad Ramic, Lisbeth Møller, Jan Gregersen, Kim Thomsen, Jess Hansen Johnny Knudsen, Gunvor Pedersen, Karina Sørensen, Henning M. Nielsen og Torben Struck
  
Fraværende:Jesper Holm, Daniel Olsen og Dorte Weis.
Referat af:Jess Hansen
  1. Meddelelser
  2. Interesseforeningen
  3. ÅEventuelt

Ad 1

Interesseforeningen

Se særskilt referat fra IF afdeling 4

Årsmødet: Input til skriftlig beretning leveres senest fredag d. 19. august. Johnny Knudsen har fået nyt job, og udtræder som følge deraf af LBK-bestyrelsen og formandsposten i postbranchen i 3F Kbh. Bestyrelsens forslag til valg på årsmødet justeres i henhold til dette.

Årsmødet får besøg af ministeren samt gruppeformand Mads Andersen, 3F Industrigruppen. Det giver forholdsvis kort tid til den mundtlige beretning, som skal være præcis og skarp, for at give den nødvendige plads til debatten.

I lighed med sidste år undlader vi at lave en udtalelse fra mødet.

Hotellets seneste frist for særlige ønsker til mad undersøges.

TJM Forsikring har en stand foran mødesalen. Endvidere gæster fra SamPension og Industriens Pension, Postpensionisterne samt tidligere formænd.

Efter årsmødet udestår udpegning af repræsentanter til diverse udvalg: HSU, underudvalg, partsudvalg m.v.

OK23: Forslag, behandlet i 3F-afdelingerne, er nu indsendt til 3F Industrigruppen. Her koordineres/samles forslagene, inden videresendelse til CO-Industri.

Forslag til vores lokalaftaler (som skulle være indsendt senest 1. august), samles ligeledes. Udveksling af forslag til lokalaftalerne med ledelsen sker i december.

Uddannelsesaktiviteter: Inge Svendsen (forbundsunderviser på grundkurserne) går på pension til efteråret. Brian Dragstrup tager over.

Dzevad har afholdt møde med branche/arbejdsmiljøkursus-underviserne. Der vil efter behov blive rykket rundt på hvem der underviser i de enkelte uger. Tiltag for at få flere tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter til at deltage i kurserne blev vendt, og kursernes indhold bør i højere grad målrettes mod klubarbejde og organisering.

NPU-møde: Årets møde i Nordisk Post Union blev afholdt i Danmark, med 3F og HK som værter. Jess orienterede om mødets indhold og forløb. Udgifterne til mødet deles mellem de deltagende organisationer.

Status 80/20-fordeling (Vækstaftalen): Nyeste opgørelse viser ingen forskydninger i brug af ’andre ansættelsesformer end fuldtid’. Ledelsen udnytter ikke aftalens muligheder i det omfang det er muligt, så fordelingen hedder fortsat ca. 85% fuldtidsansatte og 15% øvrige.

År 2000-fonden to CVR-numre: Det er endelig lykkedes at få nedlagt det ene CVR-nummer, som har givet en masse bøvl juridisk.

Post- og Telepersonalets Understøttelsesfond (PTU): Kim A. Thomsen overtager pladsen i udvalget efter Jan Gregersen. Næste møde er i november.

Ad 2

Ændringer I brevterminal-strukturen: Ledelsen har meldt ud, at brevterminal Fredericia skal lukke i foråret 2023, og aktiviteterne overføres til brevterminal Taastrup. Der er ført centrale forhandlinger om rammerne for strukturændringen, som gennemføres løbende.

Gunvor og Jan orienterede om det lokale arbejde med at sikre kollegerne uddannelse, mulig omplacering til fx Taulov, eller job udenfor PostNord i lokalområdet. 3F afdelingen bistår bl.a. i forhold til møder i kommunalt regi, individuel rådgivning m.v.
Der er et godt samarbejde med den lokale ledelse, der er gennemført samtaler med hver enkelt kollega om evt. ønsker om at komme i omdelingen, der er arrangeret busture til pakketerminalen i Taulov o.m.a.
Det letter lidt af presset på de kolleger, hvis arbejdsmæssige fremtid endnu er uafklaret, at der er  stor efterspørgsel på arbejdskraft i lokalområdet.

Bibeskæftigelse opsagt: Dzevad orienterede om en sag fra Transport, hvor deltids medarbejdere havde fået yderligere beskæftigelse (op til fuld tid) på en pakketerminal. Da sidstnævnte ophørte, kunne det konstateres at der var uklarhed i forhold til om de skulle betragtes som fuldtids- eller deltidsansatte. Sagen blev bilagt med en mindre kompensation til de berørte. Det bør overvejes om det er muligt at tydeliggøre tekst i lokalaftalerne, så lignende sager kan undgås.

Ad 3
Ferievalg:

Lisbeth har fået henvendelse fra et tjenestested, som har fået at vide at de kun kan vælge ferie frem til og med december. Det giver problemer i forhold til at søge feriebolig i fx vinterferien.

Der er uklarhed om problemets omfang, om det er en lokal fortolkning af reglerne eller en uhensigtsmæssighed i SAP. Spørgsmålet søges afdækket i HSU-underudvalgene, herefter evt. drøftelse centralt.

Rengøring af feriebolig: En lejer har efterladt en feriebolig rengjort i så dårlig stand, at de efterfølgende lejere ikke kunne tage boligen i brug. Feriekontoret har efterfølgende refunderet den indbetalte leje, og sørget for at boligen er hovedrengjort.
Den oprindelige lejer er ikke enig i at rengøringen var mangelfuld, og nægter at dække de ekstra udgifter som opstod. Vi beder vores advokat vurdere forholdet.

Feriekontoret: Bestyrelsen fik en økonomisk status for ferieboligerne. Priserne på el er eksploderet, og der er derfor lagt en stigning på 100 kr. pr. uge ind fra uge 23.

Der er stor efterspørgsel på mulighed for at oplade elbiler. Vi tror på at den bedste løsning findes i fælles aftaler for hele Interesseforeningen, men undersøger også hvilke muligheder vi selv har for at etablere lademulighed.

(Ref:Jess)

Print Friendly, PDF & Email

Måske skulle du også læse...