REFERAT bestyrelsesmøde 3F Post 11.08.2025
Deltagere:
Dzevad Ramic, Jesper Holm, Heidi V. Olsen, Torben Struck, Helle Bernstein, Henning M. Nielsen, Kim Z. Olesen, og Kim Thomsen
Dato:
11.08.2025
Sted:
3F Forbundshuset
Fraværende:
Jess Hansen
Referat af:
Kim Thomsen
Dagsorden:
- Meddelelser
- Fremtiden i pakkeforretningen
- Aktuelle sager
- Interesseforeningen, afdeling 4 – feriehuse
- Eventuelt
Dzevad bød velkommen.
Ad 1. Meddelelser Der blev givet status på forberedelserne til årsmødet. Beretningen sendes ud til kommentering, og de praktiske forhold er på plads. Kandidaterne til prisen som årets tillidsvalgte blev gennemgået. Regnskabet er nu afsluttet og godkendt, og alt taget i betragtning fremstår det som meget fornuftigt. Der var desuden en debat om, hvorvidt medlemskontingentet skal hæves, men spørgsmålet blev ikke afklaret.
Ad 1.1 Lukningen af brevforretningen – status og opfølgning Der er igangsat kurser og uddannelsestilbud til de opsagte medarbejdere flere steder i landet. Tilbagemeldingerne viser, at kollegerne oplever de tre kursusdage som en god hjælp. Planlægningen af yderligere forløb er i gang, og selv om der nogle steder har været udfordringer – særligt i november – er der fundet løsninger de fleste steder. Samlet set vurderes uddannelsesindsatsen i opsigelsesperioden at have forløbet tilfredsstillende. Derudover er processen med at annullere ca. 200 opsigelser i gang, og tilbagemeldingerne viser, at det sker i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Det blev også drøftet, om udfordringerne på TTA. Annullering af opsigelser. Ca. 200 opsigelser er ved at blive annulleret, processen er i gang og der er tilbagemeldinger på, at det forløber i overensstemmelse med vores aftaler.
Ad 1.2
Overenskomst 2025 og lokale aftaler – status og drøftelse Overenskomster og Lokale aftaler er nu næsten klar til tryk og vil derefter blive sendt ud til afdelingerne. Det blev talt om, at forhandlingsudvalget afholder første møde den 13. august, hvor genforhandlingen af konsolideringsaftalen står på dagsordenen. Outsourcing vil være hovedemnet.
Ad 2. Fremtiden i pakkeforretningen Den fremtidige struktur forventes at omfatte omkring 50 tillidsrepræsentanter på landsplan. LBK fastholder deres møde for fællestillidsrepræsentanter den 17.–18. marts 2026 i Rørvig. Der er fremgang i pakkeområdet, og i juni blev der håndteret omkring én million flere pakker i Taulov end samme måned året før.
Ad 3. Aktuelle sager Henvendelse om man er berettiget til natpenge ved sygeorlov. Det har man ikke. Mulighed er at sende det ind som et krav til næste overenskomstforhandling 2028.
Ad 4 Se særskilt referat.
Ad 5 Næste møde afholdes d. 8. oktober på Comwell i Kolding
